onsdag den 28. marts 2012

Slut på ferien..........for denne gang.

Så er denne rejse i eventyrland ved at være slut.
I dag er det pakke-sammen-dag, og klokken 14 lokal tid (=kl 20 dansk tid) skal vi forlade værelserne. Vi bliver hentet kl 17, og flyet afgår efter planen kl 21, men lad os nu se.
Om alt passer skulle vi lande i Billund i morgen kl. 12 dansk tid, efter en forhåbentlig rolig flyvetur.
Lige et billede af den konkylie vi fandt i går på stranden. Vi kan desværre ikke få den med hjem, da det ikke er tilladt at udføre plantedele, koraller eller skaller fra øen (det er nok lidt svært at overbevise en tolder om, at vi har overset konkylien i bagagen)


Vi har haft 14 pragtfulse dage fulde at sommer, sol og oplevelser, håber I nydt at "rejse med" i vores dagbog, vi har i alt fald hygget os med at skrive den.
PÅ GENSYN TORSDAG EFTERMIDDAG I DANMARK.
Kærlig hilsen Inge og Erik

tirsdag den 27. marts 2012

Tirsdag og................

..............................................feriens næstsidste dag på St. Croix.

Som sædvanlig, bare tag god tid, vi skal alligevel vente.
Hernede tror jeg det ville være muligt at blive overhalet af en skildpadde.....
Efter morgenmaden gik vi en lang tur østud af byen, her er bl.a. byens industrihavn og marina.
Industrihavnen er ikke så stor, men der er mange mand i gang med at lodse de små skibe. Evt. containere bliver på skibene og varene læsses af på kajen på europapaller....

I marinaen ligger mange fine både i vandet, men mange ligger også på land og har ikke været i vandet i årevis, lidt pudsigt.....





Vi fandt også en hestetrailer, hvis nogen skulle mangle, en trehestes kræver nok en kærlig hånd.
Vi tror der kan forhandles om prisen....







Længere ude var en flot bådebro (godt nok uden både, hmm) og en fantastisk stykke strand, hvor der konkylier, muslingeskaller og koraller i massevis at finde. Der var det let at få formiddagen til at gå.







Hvis nogen er tørstige er dette en lastbil med en tank rom. Disse tanke lastes på skibe og sejles til USA for at komme på flasker. Rommen i tankene er 70%, så her er til en ordenlig brandert, hik, hik....

Vel hjemme igen står det på en let frokost, da vi skal ud at "spise fint" i aften, og måske et lille middagshvil, man skal jo ikke blive for effektiv...
Gad vide, hvordan vi "koder om til dansk tempo" igen.
nå den tid, den glæde.

mandag den 26. marts 2012

Laaaaaaaaaangsomt.......

Nu er vi vist helt nede i tempo.
Idag har det lykkedes os absolut intet at lave, udover at drysse rund og kigge i forretninger.
Dog skal det siges at vi fandt en sjov total lokal butik med sy og strikke ting.
Her havde de alt hvad men kan forestille sig der medgår til tøjsyning, stof, flæser, blonder, tråd, knapper , lynlåse og meget, meget mere.
Stoffet jeg er faldet for hedder MADRAS. Det er bomuldsstof og blev oprindeligt indporteret fra Madras i Indien. Det bruges til pynt og til  tøj og kan fåes i mindst 50 forskellig farvesammensætninger.
Lidt sløjfer og et par knapper måtte også til.
Nu er næste projekt vist at få en is.
Nej det er ikke så let en opgave som det lyder til.
Her kan man ikke købe is alle steder som hjemme, jeg tror vi har lokaliseret 2 steder man kan få is.
Hvis det lykkes skal I nok få et billede.
Solskinsknus herfra til alle.
Er der slet ikke nogen der oplever noget spændende?????? så må I gerne sende en kommentar til os.....
 

Hmmm det lykkedes ikke at få en is, men i steder får I et billede af en "tåget solnedgange", hvilket skyldes et vulkanudbrud 180 km herfra, altså ikke noget der påvirker os....

søndag den 25. marts 2012

Søndagshygge på St. Croix

Allerførst TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN til Evald. Håber du har haft en dejlig dag med familie og venner.
Ved godt vi er 6 timer bagefter nu hvor Danmark har stillet om til sommertid.

Søndag formiddag var vi til gudsstjeneste i Lord God Of Saboth Lutheran Church. Sikken en oplevelse. 1 time og 45 minutters fest, farver, musik og sang. Gudstjenesten bestod af mange kendte elementer, men vi må sige at det var godt der var "lokale" i kirke vi kunne kigge efter. At sidde stille og passivt på bænkene var ikke noget de kendte til. Hørte eller så man noget man kunne lide blev begejstringen vist med klapsalver....
Sang og musik er her noget helt specielt. Der var en "hjælpepræst" der sang flere stykker, det var simpelthen fantastisk. Alle var velkomne og man delte bl.a fødselsdage for næste uge og sang fødselsdagsang.....
Der var plads til småsnak og kram også under altergangen.
Her havde børnene også de helt små fortrinsret.....

 Et billede fra altertavlen og alteret.
Bemærk den smukke alterdug
















Præst og hjælpepræst efter gudstjenesten . Her er tid til snak med menigheden...

Efter gudstjenesten gik vi en tur. Alle forretninger i byen er lukket, og dert gælder også langt de fleste spisesteder, så der er stille i byen men fuldt knald på den på stranden og nede ved bådebroen.
Frokosten blev spist på kanten af strandpromenaden med tæerne næsten ude i vandet, og udsyn over marinaen. I dag er det dejlig solskinsvejr og alle nyder dagen ude.

Mødte en lige en ide for de fingersnilde håndarbejdsdamer....

Strikket overtræk til lampen ved indgangen, bemærk det broderede navneskilt....Fikst ikk' ???

Aftenen står vist på en lille let aftensmad udendørs under en lille parasol ved vandkanten.

Håber alle har det godt.
Sker der noget spændende nogensteder i Danmark????
Knus til alle....

lørdag den 24. marts 2012

Lørdag på egen hånd i Christianssted.

I dag er total afslapning, hele dagen er på egen hånd.

Vi synes lige vi vil dele vores udsigt fra hotleværelset med jer.
Ret pænt ikk'????

At flagene på billedet vender hver sin vej er ikke "foto-trick", men må skyldes hvirvelvind fra stranden op over altanens kant, men sjovt ser det da ud...

Badestranden er lige ude på den lille ø man kan se mellem flagstængerne...

Nå efter at have fundet en restaurant, der serverer væsentlig bedre morgenmad, ja faktisk rigtig lækker morgenmad, var vi/jeg klar til at motionere shopping-genet. Der er mange små sjove butikker, hvis man kan finde dem. De sjoveste ligger åbenbart bedst gemt.











I denne butik lavede de små fine liguaner udaf dåser , der var klippet i tynde strimle og viklet op om et lille ståltrådsskelet. Dyret havde små fine tæer og det hele. Til højre er laver øreringe udaf ølkapsler. Der var også bakker og bøtter til blyanter udaf kapsler viklet på ståltrådsrammer med tyndt ståltråd- Sjov ide.....
Vejret er stadig noget ustabilt, ikke for meget sol og nogle gevaldige byger ind i mellem, men temperaturen er stabilt 25 grader, så man tørrer hurtigt igen, men strandturen er udsat lidt endnu.
Nu er det tid til et lille middagshvil inden vi skal ud at spise fint i aften i "haven på en gammel firelænget gård" midt inde i byen. Vi håber den er overdækket.........
Der skulle efter sigende være et bredt udvalg af caribiske specialiteret....
Mere om det senere.

fredag den 23. marts 2012

St. Croix rundt.

Så er vi klar til ø-rundtur på St. Croix.
Bussen er kørt frem... sød ikk'.
  

Første stop på turen var en gammel sukkerplantag,e der var omdannet til en botanisk have.
Imponerende med alle de smukke og sjove blomster og træer, der er på øen.               


Mange af dem stammer fra Afrika og kom herover med slaveskibene...




Her var rigtig meget at se på, men kun små rester af plantagebygningerne og sukkermøllen
Turen gik videre til Whim Plantagen.


Her er meget tilbage af bygningerne og hele plantageejerens hus står tilbage  med møbler og inventar. Desværre måtte man ikke fotografere derinde, men gerne udenfor...
Køkkenhuset var også velbevaret.

Bemærk at der har været muret "emhætte", dette hus har virkelig vist hvor mange penge plantageejeren har haft....

Plantagen har rådet over ca 200 slaver, så der var arbejdskraft til alle funktioner i huset og i marken.

På plantagen står også sukkermøllen tilbage.
Dette var meget avanceret idet man havde mulighed for ar presse sukkerrørene med vindkraftog med en dyremølle, valseværk trukket af heste eller æsler. Der blev også bygget en mølle trukket af dampkraft....

Så gik turen til Frederiksstad. En lille søvnig by, hvor der ikke var meget at se udover Frederiksfortet, måske mest kendt fra Nissernes Ø. Det så også noget forfaldent ud.











Her finder man også Frihedspladsen.
Stedet hvor Peter von Scholten gav slaverne deres frihed. Det lyder flot, men sandheden va,r at der var for mange slaver samlet til at soldaterne "turde slås". Slaverne blev nu kontraktarbejdere, der begyndte at få lidt, meget lidt løn for set samme arbejde som før, men nu skulle de selv sørge for bolig, mad og tøj, så forskellen var vist ikke til at få øje på.


Fra Frederiksstad kørte vi tilbage langs nordsiden af øen mod Christiansstad igen. På denne strækning finder man regnskov. Den er meget tæt, og det var her det nogengange lykkedes slaverne at gemme sig, men hvis "de hvide"= danskerne fandt dem, sommetider ved ren klapjagt, blev de skudt...., så det var vist ikke bedre.....

Næsten tilbage ved botanisk have ligger en Rom-fabrik. Den skulle jo naturligvis besøges, det havde mænnerne glædet sig til hele dagen. Her så vi hvordan man gærer sukker melassen, renser, distilerer og hælder på tønder. Der efter var der smagsprøver.
Vel tilbage kl 17 trænger vi til at hvile lidt inden afensmaden.....
Vejret her har været noget blandet med en del regnbyger, men temperaturem er stadig 25 gr, så man bliver hurtigt tør igen.
Knus til alle hjemme, nu er vi ved at savne jer temmelig meget, men vi holder ud.
Håber I alle har det godt i forårsvejret.....

torsdag den 22. marts 2012

En ny dag på St. Croix.

Efter en god nats søvn vågnede vi op til en ny og spændende dag på St. Croix.
Nå ja, dagen startede ikke for overvældende.
Morgenmaden var langt under hvad vi har været vant til på St. Thomas.
Råt spejlæg, blødt toastbrød og 3,50 dollar for et glas juice...... jo, jo.
Derefter sad en seddel i vores dør at vi skulle henvende os i receptionen,
vi skal nemlig flytte værelse, dvs bagagen skal været pakket kl 9:00, det nye værelse er klar efter kl 15. Jo hastværk er lastværk hernede.
Nå pyt, vi gik en tur i byen og fandt lidt ud af, hvor tingene er, så skal det nok gå....
Da vi kom tilbage kl 13 var de allerede færdig.
Nu bor vi med to dobbeltsenge og havudsigt. Intet dårligt bytte.
Klokken 14 var det tid til vandretur i Christiansted.
Vi startede langs havnefronten, hvor der straks blev udpeget et par gode spisesteder.
Så gik turen til Christiansfortet. Stedet er kendt fra Nissernes Ø
Fortet er idag fint restaureret og der er en meget smukudsigt fra den øverste "balkon".
Man kan også få fornemmelse at nogle af rummene og deres brug






 

Der er masser af kanoner, men det siges at de aldrig har løsnet et skud mod fjentlige skibe.
Danskerne var bedst til at "være venner", og evt indtrængende er sejlet af igen.....
Turen gik vidrer gennem byen med holdt ved en kendt smykkedesigner Sonya,som laver nogle helt specielle armbånd.
Ned gennem gade og små stræder med snedige butikker og barer.....
Vi besøgte Guvernørboligen. En meget smuk og velholdt bygning med en fin lille have bagved. Hele bygningskomplekset er restaureret i 2000. Bygningen er opført af 3 gange i 1747 som købmandsbolig, udvidet i 1771 som pakhus og færdiggjort i 1836 af Peter von Schotan som måtte have noget standsmæssigt at bo i.

Bygningen indeholder også en meget smuk festsal som blev opført ved sidste ombygning. Fra festsalen går en direkte trappe op til von Scholtans sovegemak. Hvorfor mon???? Ja forklaringerne er mange.. Salen bruges i dag ved officielle fester og begivenheder på St Croix.
SÅ ad endnu flere små fine gader med arkader hjem til hotellet. Fortove er noget sjovt noget hernede, det består mest at mærkelige trappeting op og ned og meget forskellig højder, mest meget høje, så det er god træning for ben-mullerne....
HOTELLET ER LET AT FINDE, HVIS DU FÅR VÅDE TÆER ER DU GÅET FOR LANGT.
Vejret i dag har været noget overskyet og blæsende, men det har stadig været til kortærmede bluser, så at kalde det dårligt vejr er vist en fornærmelse.
Skulle hilse fra Peter og sige at New York og Broadway er FANTASTISK.... det lyder til at han råhygger...
KNUS TIL JER ALLE.





onsdag den 21. marts 2012

Vi holder flyttedag....

Idag har vi holdt flyttedag fra St.Thomas til St. Croix.
Dagen startede i god ro og orden, læs langsomt tempo.
Morgenmad - pakke kuffert - rydde værelset op.
Så en lille bytur, man skulle jo nødigt gå ned på shopping.
Klokken 14:30 blev vi hentet på hotellet.
Effektiv rejsetid:
fra hotellet til lufthavnen 15 min's kørsel,
flyvetid fra St. Thomas til St. Croix 20 min
fra lufthavn til hotel 20 min, ialt 55 min,
Caribisk rejsetid 5 timer og 45 min.
Ja at rejser er at vente i denne del af verden.
Ser I, vi har haft så travlt at vi helt har glemt at tage billeder.
På den anden side er det jo svært at tage billeder af ventetid...
Vi er nu nået hotellet og har fået aftensmad, så er det vist snart tid til
at se dyner, så vi er friske til at udforske Christianssted, øens hovedatad
i morgen.
Godnat hjemme i Danmark, vi er ved at savne jer alle sammen lidt...,
så det kunne være hyggeligt med en lille kommentar fra jer.

tirsdag den 20. marts 2012

Aftenhygge tirsdag aften....

I aften har vi været på en lille fin restaurant ved navn Hug, Line and Sink i French Town.
Her har vi fået en fantastisk lækker menu med lobster.
Total Lobster Menu:
Frisk grøn salat
Lobster med grønsager og bagt kartoffel
og til dessert lækker kage.
Anbefalelsesvæedigt, hvis nogen skulle komme forbi.

Udsigten fra vinduet indover Charlotte Amalie er vel heller ikke værst....

Tirsdag = hyggedag på egen hånd...

Idag har været til "fri leg".
Vejret var fint, da vi vågnede, sol og ca 25 grader, jo det kan godt blive en vane.
Efter morgenmaden blev vi enige om at gå en tur vest ud af byen.
Her ligger et kæmpe havneanlæg, hvor de allerstørste krydstogtskibe lægger til.
Det tog ca 30 min med "raske fjed" at nå derud.
I dag lå verdens største krydstogtskib i havnen.

Dette betyder "turistfælder" (souvenier-butikker) i betragtelige mængder. Mange af dem med smykker og ure til 1000 - 50000 dollar, det er ikke for fattigrøve som os, men sjovt at kigge på de amerikanske damer, der lige skal have et dyrt smykke charmet ud af manden.
Det mest brugte ord der, tror jeg er DARLING.....

Der ud over ligger der rigtig mange MEGET store lystsejlere derude.


På molens sten hyggede Erik sig med at fotografere sine nye venner, havleguanerne.
Tro mig vi har en hel samling af eksemplarer, alle på over 50 cm, flere af den over 70 cm.
Er de ikke søde.......









Vi har lært af de få dage vi har været her, at man ikke skal gå uden paraply, for når det regner, så mener man det. Vi var heldige at regnbygen passede med vores frokost.













 Ja sådan kan De Dansk vestindiske øer også se ud. Heldigvis bliver det ikke koldt, og bygerne tager normalt kun nogle få minutter, så skinner solen igen, som den ikke var blevet forstyrret.
Alligevel valgte vi at flotte os og tage en taxi hjem, 4 dollar pr mand for en køretur på ca 3 km, det var ok for vores magelige kroppe.
I aften skal vi ud at spiste lobster på en sjov lille restaurant i French town. Bordet er bestilt, så det skal nok blive godt.
Imorgen skal vi "flytte" til St. Croix, det bliver spændende...
Knus til alle.....

mandag den 19. marts 2012

Heldagstur til St. John

Efter en nat med meget kraftig regn sidst på natten var vi lidt spændte på, hvad vejret ville byde på til en heldagstur til St. Thomas.
Turen i dag skulle foregå med "åben bus" og en lille færge/hurtigbåd, hvor der ikke er plads til alle undertag...


Men som I ser kan der ikke klages på vejret, solskin og omkring 25 grader hele dagen.
Turen startede med bus til Red Hook på vestspidsen af St. Thomas. så med færge i ca 20 min som lagde til ved Cruz Bay.
Her ventede en fin lille bolche rød-og-hvidstribet
bus.
Havde vi kørt i bjerge i lørdags, så var det intet at regne mod i dag. Flere steder ville man forsværge at det kunne lade sig gøre at komme rundt-og-op eller rundt-og-ned. Glad for at chaufføren havde 30 års erfaring og at bilernes bremser bliver tjekket 6 gange årligt.....
Som det kan ses på disse billeder er der en meget forskellig fauna. Her gror mange af vores stueplanter (nerrie og svigermors skarpe tunge) og mange krydderplanter (origano og basillikun) vildt og i grøftekanter, men med meget større i blade og blomster end vi kender hjemmefra.

 Her er et lille billede fra et fotostop.
Bemærk hældningen på vejen og vores lille fine bus til højre.


Turen gik videre til Annaberg, som er ruinerne af en gammel sukkerplantage.

Der er ikke ret meget tilbage af bygningerne, idet der gik mange år fra man forlod plantagerne til nogen fandt ud af, at det kunne have interesse at vise frem.
Det meste af befolkningen har kun "dårlige minder" fra plantagerne og ser dem helst jævnet med jorden.
St. John har også en lang og blodig historie om slaveoprøret i 1733, her blev ingen skånet. De hvide blev myrdet fordi de var hvide, nogen slaver fordi man var bange for at de skulle sladre, andre sorte fordi de var født på øerne og egentlig de hvid hengivne, jo det var enormt kompliceret.
Bygningen her er resterne fra pressetårnet, hvor sukkerrørene blev knust og saften presset ud.
Frokosten blev indtaget og yderligere 3 timer fordrevet ved Cruz Bay, verdens tredje bedste badestrand.
Det er den smalle samdstrand til højre i billedet.
Måske skule billedet have været større, så I rigtig kunne blive misundelige.... nå alt i alt en fantastisk oplevelse at bade i der totalt klare vand på ca 25. grader. Jeg tror man kunne vende sig til det...

Efter en forfriskende dukkert gik turen med bus til den lille færge og tilbage til hotellet efter en fantastisk dag med smuk natur, spændende fortællinger og rigtig meget solskin.
Knus til alle og god tur til Peter som i morgen den 20. tager 10 dage til New York med højskole, for at "gøre Broadway usikker".

søndag den 18. marts 2012

Søndag og fridag.....

I dag er det søndag og dagen har været til egen disposition.
Vi har hygget i "langsomt tempo", thi ingen skynder sig her.
Det er ikke usædvanligt at se folk hilse på hinanden midt i en fodgængerovergang...
Efter morgenmaden gik vi en tur ud til French Town, en lille mini-by, hvor der primært bor franskmænd.
I går havde Erik lært at fange edderkopper, nede i huller i jorden, det måtte prøves på egen hånd.

Værktøj: et langt græsstrå med en dusk på.

Jeg synes nok disse huller var lidt store........



og Erik blev lidt skuffet da det var en krabbe der kom op.....


Nå bedre held næste gang.




Nede i French Town var der lige kommer en fiskekutter ind med last.
Sjovt at se, hvordan spisefisk ser ud hernede. De er noget mere farverige end hjemme.
Krabben er større en en voksen "mandehånd".









Se dette er byens hovedgade, til daglig et totalt mylder af mennesker og biler, men når men her har lukket, så mener man det.
Alle butiksvinduer er lukket med skodder, og de små smøger har gitter for, så at gå strøgtur udenfor åbningstid er et ukendt fænomen.
Alle åbningstider indretter sig efter, hvornår der er krydstogtsskibe inde. Man regner med at der årligt modtages 2 mill. gæster, deraf er 1,5 mill. endagsgæster og rigtig mange amerikanere.....
Idag har vi også prøvet at have regnvejr. Det kan godt være man bliver lidt våd, men meget hurtig også tør i den herlige varme.... Det har været noget overskyet, men vores næser har nydt en solskinsfri da, de havde antaget en begyndende mistænkelig højrød farve.
Resten af dagen hedder vist bare afslapning.
Hvordag har I det hjemme????
Vejrudsigten ser ud til at melde begyndende forår.....
KNUS TIL ALLE
Erik og Inge