tirsdag den 27. marts 2012

Tirsdag og................

..............................................feriens næstsidste dag på St. Croix.

Som sædvanlig, bare tag god tid, vi skal alligevel vente.
Hernede tror jeg det ville være muligt at blive overhalet af en skildpadde.....
Efter morgenmaden gik vi en lang tur østud af byen, her er bl.a. byens industrihavn og marina.
Industrihavnen er ikke så stor, men der er mange mand i gang med at lodse de små skibe. Evt. containere bliver på skibene og varene læsses af på kajen på europapaller....

I marinaen ligger mange fine både i vandet, men mange ligger også på land og har ikke været i vandet i årevis, lidt pudsigt.....





Vi fandt også en hestetrailer, hvis nogen skulle mangle, en trehestes kræver nok en kærlig hånd.
Vi tror der kan forhandles om prisen....







Længere ude var en flot bådebro (godt nok uden både, hmm) og en fantastisk stykke strand, hvor der konkylier, muslingeskaller og koraller i massevis at finde. Der var det let at få formiddagen til at gå.







Hvis nogen er tørstige er dette en lastbil med en tank rom. Disse tanke lastes på skibe og sejles til USA for at komme på flasker. Rommen i tankene er 70%, så her er til en ordenlig brandert, hik, hik....

Vel hjemme igen står det på en let frokost, da vi skal ud at "spise fint" i aften, og måske et lille middagshvil, man skal jo ikke blive for effektiv...
Gad vide, hvordan vi "koder om til dansk tempo" igen.
nå den tid, den glæde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar