Mandag den 28. februar 2011

Mandag den 28. februar 2011
I aftes spiste vi i Darling Harbour. Det var helt fantastisk at sidde udedørs ved havnefronten og nyde en grill-bøf af voksen størrelse men mørket faldt på og byens lys tændes. Super romantisk.....

Ja, ja jeg ved det, det kan man heller ikke fotografere, men ellers kan I jo slet ikke se hvor flot det var.

I dag må vi sove lige så længe vi vil, for dagen er til egen disposition og shopping, så vi snuer lige til kl 7:30.
Efter morgenbadet må jeg lige tjekke hvordan det gik Gitte til stævnet i går, men æv ingen SMS, og jeg er for nærig til at købe en time "på nettet" for 11$, så jeg må vente til jeg i dagens løb møder en internetcafé eller værre til i aften når jeg skal lægge dagbog ud.
Så må vi heller se at blive færdig, men hov hvor er mine sko........

Erik synes det er et fantastisk billede....., men han kan vente sig, jeg skal nok få gjort gengæld.
Ja rigtig, han havde plantet sin kuffert ovenpå skoene, så er det da ikke let....

Så er vi klar til at shoppe. Vi bor lige midt i kvarteret med butikker. Jeg har aldrig i mit liv set så meget tøj, smykker, sko og alt muligt andet. Butikkerne ligger oppe, nede, inde bagved og alle vegne. Vi kiggede og kiggede i 2 timer og kom så op hvor vi var gået ned.....
Sydney består også af meget andet end nye bygninger, og det er sjovt som alt står skulder mod skulder.

Nå vi må lige hjem om hotellet og læsse af, inden vi går op til The Rocks, som er en masse små souvenir og kunthåndværksbutikker, det er meget spændende. Jeg fandt en butik, der kun handlede med knapper....
På Visit-centeret fandt jeg en internetcafé. Gitte og "mulerne" havde klaret sig flot, det var suoer dejligt og lige hvad jeg havde gået og ønsket hele dagen.
Tilbage på hoteller kl 17, skal vi lige hvile lidt inden vi kl 19 skal ud at spise fint på The Summit Restaurant, beliggende på 47. etage. Det skal nok blive flot.
I får lige et par billeder af hvor højt der var ned

 og hvor flot der var da det blev mørkt, og lysene blev tændt....

I morgen tidlig flyver vi mod Bangkok, 9 1/2 times flyvning, det bliver nu godt at vende næsen hjemad.
Tak for diverse opdateringer, det er dejligt med lidt nyt hjemmefra.
Knus og pas godt på jer selv

Søndag den 27. februar 2011

Søndag den 27. februar 2011
Så er det tid at komme op, bussen kører til lufthavnen kl 04:30, og så er det farvel til New Zealand og Christchurch efter 18 pragtfulde og spændende dage.
Natten har været rolig, og vi har ikke mærket nogen efterskælv, selvom de stadig kommer.
Flyveturen til Sidney varede 3 timer og var ganske fredelig. Da vi landede var der over 23 gr, lidt overskyet, men ellers flot.
Vi blev hentet i bus og kørt til hotellet, men værelserne var ikke klar, så vi gtog en bus-/ gåbens-rundtur i byen.
En af de ting vi allerførst måtte se var Operaen. Et fantastisk bygningsværk, storslået i formerne og med skæve vinkler alle vegne.

Bymidten i Sidney er skyskrabere, men også her har man gjort sig umage med at bygge dem i forskellige "snit", meget spændende.
Byen er flot med vand langt ind i byen og mange store flotte parkanlæg, bla Botanisk Have. Her er fabelagtige store flagermus, som hænger i træerne. De har et vingefang på optil 80 cm, og skriger som bare pokker.

Vi glemte næsten at se på alle de fantastiske blomster og træer.

I byen er også rigtig mange smukke gamle bygninger, som man holder flot ved lige.
Vi så også et specielt mindesmærke på det sted, hvor de første straffefanger blev sat i land.

I dag ligger det i en summende bydel med bitte små gader med specialbutikker og boder. Det må udforskes nøjere i morgen.
Vi er tilbage på hotellet kl 16:30, så vi trænger til at tage en lille slapper inden vi skal ud og "finde vores aftensmad selv", det skal nok blive hyggeligt.
Håber alle er i fin form hjemme og vi glæder os rigtig meget til at se jer igen.
KNUS Inge og Erik

Lørdag den 26. februar 2011

Lørdag den 26. februar 2011.
TILLYKKE med fødselsdagen til Hanna, håber du får en dejlig dag sammen med hele "børne- og børnebørns-banden".
Så er det sidste morgen i det lille sneglehus, lidt vemodigt, vi har næsten fået et forhold til hinanden.....
I dag går turen tværs over sydøen over Arthurs Pass til Christchurch, ca 215 km i en blanding af frodig landbrugsjord og stejle bjerge uden meget vegitation. Fra morgenstunden skinner solen, så vi får et pragtfuldt farvel til Det Tasmanske Hav, hvor brændingen skinner som sølv i morgenlyset, det er for kønt til at forsøge at fotografere.
Ved Greymonth går vejen mod sydøst over bjergene. Her skifter landskabet fra

over

hvilket også er en måde at få regnvand væk, til

på bare 30 km. Fantastisk ikke????
Køreturen går stille og fredeligt, op og ned og rundt, frem til Christchurch.
På det sidste stykke mødte vi Castle Hills, hvor kæmpe klippestykker stak op af en forholdsvis frodig jord, hvilket gav en illusion om et gammelt slot eller fæstning....

Området omkring lufthavnen er fuldstændigt uskadt og uden funktionelle problemer, men hele bymidten er lukket i et kaos. Nyeste tal siger 125 omkomne og stadig ca 200 savnede, så man er meget bange for hvor tabstallet ender....
Fra hotellet kan vi høre en stadig strøm af helikoptere der flyver over byen med redningsmateriel og andet....
Vi har bestemt at blive på hotellet, selvom er kun er gåafstand ind tl byen, men ingen af os har lyst til at se mere end vi kan se på TV.
Et STORT bad i MASSER af varmt vand var rigtig dejligt, nu er vi klar til lidt hygge og aftensmad på hotellet, så er det tidligt i seng, da vi skal forlade hotellet kl 05 i morgen tidlig for at flyve til Australien...... Et nyt eventyr kan begynde....
Håber alle har det godt i Danmark og at I er begyndt at tø lidt op igen oven på "vinterangrebet". Held og lykke til tøserne i stalden med stævnet i week-enden...
Savner jer snart temmelig meget alle sammen.
Nu da vi igen er på nettet vil vi gerne opdateres, hvis der er noget nyt, eller bare noget hyggeligt vi skal vide.
Knus og varme tanker Erik og Inge

Fredag den 25. februar 2100

Fredag den 25. februar 2011
Så er vi i gang med camperturens næstsidate dag. Vejret er noget bedre i dag, ca 14 gr fra morgenstunden, men skyerne er noget tunge i gumpen til at fjumse af.....
Idag skal vi køre fra Franz Josef Glacier og op mod nord langs Det Tasmanske Hav tii Punakaiki va 225 km. Vejene er delvis bjergkørsel gennem frodige skove af bregner og andre træer og delvis gennem landbrugsområder mange steder med køskvæg i alle afskygniner og farver...
Vi vælger gletsjeren fra ved Franz Josef, da vi var helt ude ved Fox i går, og kører stille og roligt nordpå.
Turen er hyggelig og vajret klarer op med solskin og 21 gr. Der giver lyst til et par hyggestop undervejs.

Kl ca 13 kommer vi til Hotika, som er den by med flest fabrikker og butikker der fremstiller smykker og alt muligt andet af jade, også kaldet greenstone.
Det er lidt af en tilsnigelse at kalde det greenstone idet farverne kan varierer fra helt lys næstern beige til helt sort. Mange smukke smykker fremstilles her både traditionelle faconer som maurierne brugte men også mere moderne. Priser fra 75 til mange hundrede dollar (gang med 4,25 kr)
På posthuset fandt vi en fin lille kasse så nu har vi sendt diverse sneglehuse, abelonemuslinger og strandsten mod Danmark, det kan man nemlig IKKE få med til Australien, og i Christchurch har de nok andet at lave end at betjene vores fjollede ideer.
Da mit "kigge/shoppe-gen" var motioneret, trillede vi videre mod nord og nåede Pancake Rocks.

Ja rigtig gættet,de ligner stabler af pandekager ude i vandet. Mellem dem er listige hulrum og sprækker der gør at vandet presses op i kæmpe kaskader, så alle med jævne mellemrum blev temmelige våde. Det var endnu et af de naturfænomener der ikke kan forograferes, men tro mig vi har alligevel prøvet.... Se bare.

Kl ca 17:30 var vi fremme ved campingpladsen efter endnu en fantastisk dag i New Zealands natur.
Så er der lige madlavningen som består af diverse oprydning i vores køleskabe, lidt bytten rundt mellem vognene, det skal nok ende med at blive godt.
Sidste nat i sneglehuset, det bliver mærkeligt at skulle aflevere den i morgen, vi har næsten fået et forhold til den....
Opdatering må vente for denne campingplads har ikke internet, men i morgen kan vi klare det på hotellet, så vi håber at I har det godt....
Knus Inge og Erik

Torsdag den 24. februar 2011

Torsdag den 24. februar 2011
Så er det godmorgen til en temmelig kold morgen, ca 6 gr, så det var godt der var varme i bilen ellers ved jeg ikke, om vi havde vovet os ud af dynerne.
Turen i dag går fra Queenstown over Cromwell derpå øst over til Haast og så nordpå til Franz Josef Glacier.
Endnu en imponerende tur, træt af at høre ordet imponerende, tja, men jeg kan ikke finde andet.
De første mange kilometer gik med at "holde sig fast på vejen", jeg har aldrig set så mange hårnålesving på en GPS, og det blev ikke bedre af at kigge ud af vinduet. Næste del af turen var vejene "gemt" nede mellem bjergene.
Efter en lille visit i Wanaka på deres museum tilminde om de soldater der i fly var skudt ned under 2. verdenskrig, kørte vi videre til et fint lille vandfald.

Efter at have nået Haast var vegetationen store skove af bregner i kilometervis. Bregnerne var flere meter høje. I landstykket mellem det Tasmanske hav og bjergkæden Southern Alps falder 5-6 METER regn årligt, så der er ufatteligt frodigt.
Efter et lille kig ud på det Tasmanske Hav ved Knights Point gik turen stik nord langs havet, med endnu flere hårnålesving.

Næste stop var ved Fox Glacier, en gletcher man kan komme næste tæt på. Det tog en travetur på 1time 30 min ialt at besøge den. Dette område er totalt ubeskriveligt fantastisk og igen umuligt at fotografere "så det giver mening", men jeg har prøvet alligevel, og jeg tror de mener at man skal blive op stien.



Nu er vi kommet til campingpladsen efter 9 1/2 på farten, så nu gør det godt at sidde stille lidt.
Alt går efter planen her, og så vidt vi kan se på New Zealands TV er der ro i undergrunden i Christchurch, dog mangles der stadig mange at redde ud af bygningerne. Området hvor vi skal være inden afrejsen søndag morgen er ubeskadiget og i funktion.
Dejligt at høre lidt hjemmefra, det hygger vi os med.
Knus og hygge - Inge og Erik

Onsdag den 23. februar 2011

Onsdag den 23. februar 2011
Tillykke med fødselsdsgen til Søren, håber du får en hyggelig dag sammen med Ckristina og ungerne.....
Så er det morgen, men hvad er det for en uorden termometeret står på 8 gr og det er småregnvejr og helt gråt. Nå pyt det kan da kun blive bedre....
Dagen i dag er planlagt til at udforske området omkring Queenstown. 15 km nordpå ligger den gamle guldgraverby Arrowtown. Her slog kinesiske guldgravere sig ned i 1880'erne i uendelig små hytter klinet op mod bjergsiden. Ufattelig at man kunne overleve her. Det stod i total modsætning til det "turistfælde-land" der var opbygget omkring.

Efter en times travetur i terrænet kørte vi mod Lake Hayes, som nok er det mest spejlblanke vand jeg nogensinde har set.
Her fandt vi det passende at indtage vores medbragte middagsmad med udsigten til søen...., solen er på vej frem og temperaturen er 16 gr.

Vel tilbage i Queenstown bestemte vi os til at køre de 50 km til til Glenorchy på vestsiden af Lake Wakatipu. Her går veje helt langs med søen men i alle niveauer, og både op og ned. Endnu en fantastisk køretur i storslået natur.
Fint lille sneglehus i New Zealands fantastiske natur.

Beklager hvis alle billlederne er en kombination at vand og bjerge, men det er det vi mest ser, og selvom det ser ens ud på billeder, er der himmelvid forskel i virkeligheden.
På tilbagevejen fik vi tanket op "af alt" disel, mad, vand og tømt diverse spildevandsagregater, for i morgen går turen ud i den vilde natur op mod Franz Josef og Fox Glacier.
Resten af eftermiddagen skal vist bare gå med hygge og reflektion over dagens oplevelser, og så lidt aftensmad selvfølgelig.
Så er der serveret aftensmad, skulle hilse at sige at de smager lige så godt som de ser ud....
Misundelig, det er der god grund til....

Vi har lige fået at vide at der igen er international flyvning fra Christchurch lufthavn og området omkring det hotel hvor vi skal være er totalt uskadt, så vi fortsætter fortsat uden ændringer. Frem til lørdag morgen er vi over 300 km væk fra Christchurch.
Kan I have det godt, og passe godt på jer selv.
Tak for jeres tilbagemeldinger, det er superhyggeligt at høre hjemmefra.
Knus Inge og Erik

Tirsdag den 22. februar 2011

Tirsdag den 22. februar 2011.
ALLERFØRST med hensyn til jordskælvet i Christchurch er vi knapt 600 km væk, har ikke mærket noget og er helt OK alle mand. Vi er tilbage i Christchurch på lørdag efter planen, men hvis der sker ændringer skal vi nok lade jer det vide.....
Det har regnet noget i nat, men her til morgen er det tørvejr, overskyet og 12 gr, på med den langærmede, så er vi og vores lille sneglehus klar til turen fra Te Anau til Queenstown ca 180 km, så det er en lille tur i dag.
Vi gjorde det første stop ved Te Anau Wildlife Center, som er en lille "fuglehave" med bl.a New Zealands mest sjældne fugl, en Takahe. Lille, klumpet og ikke særlig køn, men super charmeredne, som den gik og gokkede rundt.

Så var vi på farten igen op mod Queenstown. Turen går gennem flotte områder, hvor der tætteste på vejen er kæmpe områder indhegnet til kødkvæg (sikke nogen bøffer), hjortefarme og tusindevis af får. Visse steder ser ser markerne ud som der er beklædt med uld.
Queenstown ligger fantastisk flot ved Lake Wakatipu, som man kører langs i ca 20 km før byen. Her er igen en imponerende blanding af vand og bjerge. Heldigvis er vejret klaret noget op, så skyer hænger ikke så lavt, og temperaturen er steget til 17 gr.

Vel ankommet til campingpladsen kl ca 13:30, hviler vi lige lidt ud inden vi tager bussen ned i byen for at shoppe lidt, det er faktisk flere dage siden det gen sidst er blevet motioneret, man skulle jo nødig gå glip af noget.....
Vel tilbage efter shoppeturen, ja mit shoppegen er blevet motioneret. Byen er fuldt af fine små forretninger med alle slags souvenir i alle afarter og til alle priser. Jeg fandt præcis det jeg ønskede mig, en "kugle" af jade til mit armbånd. Jeg synes ikke Erik skulle snydes, så han fik en flot slips med kiwi'er på. Sådan en er der vist ingen i Logen der kan fremvise.....
Så står resten af dagen på hygge, madlavning, opvask og mere hygge.....

i aldeles flotte omgivelser.
Håber alle er OK idet kolde Danmark
Varme knus og tanker Inge og Erik

Mandag den 21. februar 2011

Mandag deb 21. februar 2011.
Så får vi også set New Zealand i regnvejr. Regnen begyndte kl 05 i morges, og da vi står op kl 8 plask-regner det, og der står vand i græsset. Termometeret viser 14 gr. Nå på med regnjakken, i dag skal vi køre op til Milford Sound, som er en del af New Zealands største nationalpark Fiordland på 1,2 mil. hektarer. Det er en ubeskrivelig tur på 120 km hver vej mellem mageløse klipper, brusende floder og frodig vegetation. Det er lidt svært at se da den øverste halvdel af alt gemmer sig i skyerne, men pyt den nederste del er alligevel nok til at vi ustandselig siger: "Se der"

Overalt fosser der vandfald ned af klipperne som er totalt lodrette, og de samles i rivedende floder, ubeskriveligt flot, og helt umuligt at fotograferer i det regnvejr. Jeg har dog aldirg oplevet at skulle medbringe badehåndklæde for at tage billeder ud af et bilvindue på klem.
Situationen sættes lidt i relief, da det eneste fornøjede individ vi mødte på parkeringspladsen var en and..... den så ud til at nyde at have behagelig våde fødder....

Inden det sidste stykke op skulle vi igennem Homer Tunnel på 1240 m hugget ud af masive klipper påbegyndt i 1935 af 5 mand med hakker og trillebør. Tunnelen blev færdig i 1954, og havde da kostet 3 menneskeliv.

Efter at have indtaget vores medbragte sandwich i bilen, et sted hvor vi kunne kigge lidt ud mellem regndråberne, begyndte vi nedklatringen. Så kunne vi se det hele fra den anden side.....
Kl 15, da vi næsten var nede holdt det op med at regne og temperaturen sted 6 gr., og solen tittede frem.
Vel tilbage på campingpladsen er det tid til lidt eftrmiddagshygge.
Knus til alle Inge og Erik.

Søndag den 20. februar 2011

Søndag den 20. februar 2011
Så er vi klar til endnu en tur med autocamperen.
Turen idag går fra Dunedin til Te Anau, beregnet til 290 km, men efter at have haft besøg af Inga, vores guide fra Nordøen, blev vi enige om at lave en alternativ tur helt med syd om øen ad Scenic Road, som er noget længere ca 450 km, så kom så op og igang.
Dunedin er som fortalt i går næsten at køre i som en rutchebane, men utrolig flot.
Første stop var ved Nugget Point, en liile klippespids ud i havet, meget høj over havoverfladen, der var ca 20 km derus af grusveje, nej fintknuste skærver, så nu er der støv overalt i camperen, så det skal støves af inde vi skal spise.
Ved Nugget Point kan man se pingviner, så vi asede ned på stranden, og jo der stod 1 pingvin på stranden. Den havde åbenbart "fotovagt", den labbede i alt fald ned over stranden og i vandet , da vi var færdige med at fotografere. Høflig pingvin.....


Høflig, fotogen pingvin

 Videre sydpå mødte vi Purakanui Falls. Et meget flot vandfald i "3 etager". Gåturen derud foregik gennem et fantastisk lille skov, der var så frodig af bla bregner at man gik gennem en tunnel ud til vandfaldet. Meget flot og frodigt og super romantisk......
Derefter kørte vi videre mod Invercargill, en lidt større by, heldigvis med mulighed for at få disel på, vi var på reservetanken.... Der er ofte 75 - 100 km mellem tankene....
Videre mod vest nåede vi Te Waewae Bay. Et fantastisk sted med 4-5 m høje brænninger, solen skinnede og vupti en lille stol og så var der panorama udsigt...., her skulle også være delfiner, men ikke i dag.

Turen om sydøen har vist en fantastisk frodig natur med træer og frodige græsmarker, millionvis af får og wrapp-baller, samt veje der er en rutshebane værdige.
Vel fremme på en lækker campingplads er "Maui-bilerne" nu samlet i et temmelig stort hjørne, vinglas, øl og snolder er kommet på bordet i et farverigt sammenskudsgilde...
Vejret har været flot ca 25 gr og sol hele dagen, kun en lille byge til aften mens vi kørte.
Lyset var helt specielt da regnbygen kom, helt solskin til den ene side og helt mørkeblåt aftenlys til den anden.
Så er det snart tid til aftensmad og lidt aftenhygge med at tjekke blog, det er så hyggeligt, ligesom at "få postkort hjemmefra".
Knus og pas godt på jer selv, vi prøver på det i alt fald.
Knus og hygge Eril og Inge

Fredag den 19. februar 2011

Lørdag den 19. februar 2011.
Tusinde for alle jeres kommentaren, det er superhyggeligt at åbne bloggen hver dag. Dejligt at I andre har lyst til at læse med.
Så er vi klar til en hyggelig campingmorgen, slåskamp med sengetøj, hynder og kufferter, men alt pænt stuvet på plads og et lidt mindre overdådigt morgenmåltid end på hotellerne, så er vi klar til en køretur fra Mt. Cook til Dunedin, ca 275 km ad fantastiske flotte veje nogle meget små, snoede og stejle. Man kender ikke til autoværn hernede er man heldig er det et hegn vel at mærke for at holde fårene inde på marken. Det første stykke var samme vej som vi kørte på i går, men det var ikke mindre flot i dag, dog er vejret noget gråt, diset og det småregner lidt, det hæmmer udsynet, idet vi kører faktisk oppe i skyerne....
Der var et fantastisk antal får overalt på skråningerne, man skulle næsten tro at de var krydset med bjerggeder for at kunne begå sig....
Da vi nåede Moeraki, en lille by ude ved østkysten ligger et underligt naturfænomen kalder Moeraki Boulders. Der er kæmpe kuglerunde stenformationer spredt på stranden, nogle af dem med en diameter på optil 4 m, ingen ved hvor de kommer fra, eller hvordan de er opstået, men specielle er de. Havet var også fantastisk flot, og der var masser af sneglehuse og skalller at finde.

Så gik turen videre mod Dunedin, en fantastisk by, der ligger på bjersider, alle veje går enten langs havet eller 3-400 m oppe på bjergene, dette er totalt umuligt at fotografere, men man kunne blive helt svimmel af at kigge både op og ned.

Vi valgte at forlænge turen ud på Otago Peninsula, en aflang ø der ligger udfor Dunedin. Længst ude er en albatros station, hvor man kan få guidede ture ud i området, dog valgte vi at stå udemfor hegnet og fotografrer, det virkede fint.

Så gik turen ud til en super lækker campingplads, hvor alle "vores biler" ligger lige rundt om hinanden, det ser ud til at være rigtig hyggeligt.
Nu er det tid til madlavning og aftenhygge, der i blandt at tjekke mail, det er altid spændende.
Knus Inge og Erik.

Fredag den 18. februsr 2011

Fredag den 18.februar 2011
Tusinde tak for diverse opdateringer, det er rigtig hyggeligt at høre lidt hjemmefra, vi er faktisk ved at savner jer alle sammen lidt, tro det eller ej.......
I dag er endnu en spændende dag, idet vores bustur er slut for denne gang og vi skal afsted i autocamper parvis. Der er lagt en tur som forslag for hver af de næste 8 dage, og booket campingpladser til os, men vi må selv om, om det er det vi vil....
Turen i dag er på 325 km fra Christchurch sydover og senere mod vest afsluttende på Mount Cook, New Zealands højeste bjerg på ca 3700 m, vi kan altså ikke køre helt derop, men vi har været henne at kigge.....
Første del af turen er rimelig flad med meget landbrug, får og kvæg, men langsomt bliver naturen mere og mere barsk og storslået. Første stop var ved Lake Tekapo. En fantastisk turkis smeltevandssø. Ved siden af er bygget en lille kirke, Church og the Good Sheepherd, Den gode Fårehyrdes Kirke. Kirken er ikke beregnet til nogen trosretning, men udelukkende et mindesmærke over pionerenes hårde liv i bjergene. Den skal symbolisere nøjsomhed og styrke, to absolut nødvendige egenskaber for at overleve.

Altertavlen er 3 vinduer ud mod søen med den mest fantastiske udsigt. Ingen kunne gøre det smukkere....

Videre frem kom vi til Lake Pukaki, Den er ikke mindre flot. Søerne ligger i 700 m højde, og der er nogle fantastiske klippe og bjergformationer omkring, som slet ikke kan fotograferes.
Vel fremme ved campingpladsen bestemte vi os til at køre så langt op mod Mt Cook, som det kan lade sig gøre. Desværre er det ret skyet, så bjerget har pakket sig ind, og lader sig kun netop skimte.
Klokken er nu 18, og vi har fået parkeret dyret....

Så må vi se om vi kan få lavet mad på god gammeldags campingmaner, Erik er i god gang med at skille det hele ad og se hvorfor det virkede så godt.....
Men ellers en fantastisk dag med 20-26 gr og solskin næsten hele dagen.
Håber alle har det godt.
Knus Inge og Erik

Torsdag den 17. februar 2011

Torsdag den 17.februar 2011
Godmorgen og velkommen til endnu en fantastisk dag med solskin og 23 gr på New Zealand. Hotellet vi har sovet på var dejlig stille 5 km fra byen, med ænder i parken og travheste på forsiden, samt en masse flotte vilde fugle ved bækken.
Så er vi pakket og klar til at køre ca 200 km fra Kaikoura og til Christchurch. Endnu en flot tur første stykke langs vandet, hvor vi så både sæler og pingviner, dog kun fra bussen. Vejen går gennem snesevise af små tunneller gennem bjergene, næsten kun lige så bussen kan presses igennem.
Ca 75 km nede på turen kom vi gennem Sydøens mest tørre område, og her var alting nærmest vissent, hvis der ikke blev vandet, trods det var der mange får på de åbne vidder, men de kunne også finde de steder hvor græsset var vandet og grønt.
Efter et fotostop med en imponerende udsigt

kom vi til Christchurch, en meget "grøn" og charmerende by, med flotte haver og store velholdte parker. Floden Avon flyder gennem byen og danner mange små oaser, som folk udnytter til både til pynt og til hvile. Vi tog en lille gåtur gennem et område med smukke huse og endte i en fantastisk rosenhave.

Under turen rundt i byen er der stadig skader fra jordskælvet sidste år. Det er et problem at skaffe håndværkere nok til reparationerne.

Vi var også en tur ude ved havnedelen af byen, med utrolig aktivitet med udskibning bl.a af træstammer.
Vel fremme ved hotellet har vi nok fået det største værelse jeg har set længe, der er 2 dobbeltsenge, så ingen bliver ialtfald klemt i nat.
Dette er den sidste hotelovernatning vi har før vi skal ud i autocamper, det bliver spændende, men også dejligt selv at kunne bestemme farten og tiderne......
Nu må vi ned og se på "dyret", og få ordnet papirer inden vi skal spise...
Tak for endnu en spændende dag, og pas godt på jer selv.
Er der sket noget spændende hjemme hører vi gerne fra jer med en mail.
Knus Erik og Inge

Onsdag den 16. februar 2011

Onsdag den 16. februar 2011.
TILLYKKE til Olivia som bliver 5 år i dag. Håber vores lille prinsesse får en fortryllende dag i børnehaven og sammen med mor, far og Phillip.
I dag var det "sove-længe-dag", idet bussen først køret kl 09:15.
Vi har været på hval safari. Vejret var fantastisk flot solskin og ikke ret meget vind, perfekt til hval safari. Til trods for det var der meter høje dønninger, så det var ikke en stille sejltur, dog klarede alle sig uden at blive søsyge.

Vi så på ture 5 store hvaler, gennemsnitlig ser man 2-3 hvaler, så det var total succes. der ud over så vi albertros-fugle, der er kæmpe store ca 3 m i vingefang. Det er utroligt svært at fotografere når båden ruller, men vi har forsøgt, og med lidt tilskæring kan det vist blive fint.

Desværre fandt vi ingen delfiner i dag, det kunne ellers hav e været sjovt at se dem i naturen.
Vel på land igen var det tid til en lille pause inden vi skulle på vinsmagning, ikke dårligt. Vi besøgte en familie-vingård, hvor far, datter og svigersøn fremstillede rød og hvidvin.
Tilbage på hotellet har vi lige spist fødselsdagskage, da en af deltagerne idag har 70 års fødselsdag, det har vi hele dagen fået en masse sjov ud af.....
I aften tager vi ind til byen og spiser hver for sig, inden turen går videre til Christchurch i morgen.
Knus Inge og Erik

Tirsdag den 15. februar 2011.

Tirsdag den 15. februar 2011
Så er vi på vej igen. I dag fra Wellington til Kaikoura, en lille smuttur på knapt 230 km.
Vejret er dejligt solskin og noget lunere end i går. Først tager vi på byrundtur pr bus, det går noget hurtigere end på gåben, det testede vi i aftes. Wellington ligger i et utrolig kuperet områds. På hotellet lå receptionen på 5 sal, det var gadeplan på forsiden.....På bagsiden var endda parkeringskælder under også...... men ern utrolig flot udsigt fra værelset.
Vi gjorde dagens første stop ved parlamentet og den nye Sct. Paul Churtch. En meget smuk og enkelt kirke bygget i 1906. Altertavlen og alterdugen var fantastiske patchwork arbejder.

Derefter gik vi en tur rundt om Parlamentsbygningen. Normalt kan man komme på rundtur inde i bygningen, men den var lukket i dag pga et officielt besøg af Australiens premiereminister.

Vi gjorde også stop ved den gamle Sct. Pouls Kirke, en lille og hyggelig trækirke med nogle fantastiske glasmusaikker.
Næste stop var på Mount Victoria, ca 200 høj med et fantastisk vue ud over Wellington Byen ligger over op da bakkerne/bjergene, så man faktisk undres over der kan klistres huse fast på så stejle flader.
Sidste stop før færgen var på Te Papa. En slags nationalmuseun, men ikke kun med gamle ting. Her var en flot udstillig af dyrelivet, både nutidigt og af uddøde skabninger. Ligeledes så vi en udstilling om jordskælv, hvor man havde bygget et hus, der kunne efterligne et jordskælv. Temmelig skræmmende at se hvordan alting fløj rundt i ubestemmelig baner. Her fik vi også fortalt at byen Wellington faktisk ligger på en af brudlinierne mellem jordpladerne. det gør det endnu mere ufordtåeligt at nam "hænger" husene alle mulige og navnlige umulige steder...........
Nu er vi på vej fra Nordøen til Sydøen, en utrolig flot sejltur/gyngetur på ca 3 timer. Turen over Cook- Strædet kan være barsk, da man sejler på tværs af vindretningen og vinden ligesom suget gennem den smalle passage, men i dag var her stille og fredeligt, og smukt solskin. Færgen lægger til i Picton og derfra videre i bus til Kaikoura.

Efter yderligere ca 150 km ned langs østkysten af Sydøen i et fantastisk landskab med et enkelt fotostop ved nogle klippeformationer med en masse sæler, var vi fremme ved hotellet, og efter en "quik-vask" var det aftensmadtid. Alle var temmelig sultne , klokken viste tæt ved 21, men alle blev mætte. Jeg har sjældent set større portioner aftensmad, 300 g oksesteak med tilhørende pommes frites og salat. Tak for mad og godnat....

Knus Inge og Erik.

Mandag den 14. februar 2011

Mandag den 14.februar 2011.
I dag har vi kørt strækningen fra Tongariro til Wellington, som er New Zealands hovedstad en tur på ca 250 km.
Vi startede i Nationalparken, som er helt fantastisk flot med bjerge og klipper, synd at det slet ikke ser storslået nok ud på billeder. Nå vi må gemme de billeder vi har på nethinden. Mottoet for New Zealands nationalparker er at man kun må efterlade sine fodspor og medtage sine fotografier.... Stof til eftertanke.
På turen havde vi et par fotostop ved flotte

og sjove ting. Tjek lige gulerodens størrelse i forhold til vejskiltet i højre side sf billedet. Guleroden markerer byens status som storproducent af grønsager. Ideen er ikke enestående, vi så flere andre mere eller mindre mærkelige markeringer ved indfaldsveje til byerne....

Vi fik også tid til at gå en lille strøgtur, hvor jeg fandt er forretning med patchworkstoffer, det kunne have blevet dyrt, men jeg begrænsede mig, det kan jo være der er flere senere. Sjovt at se hvad de har på deres stoffer, bl.a kager, kiwi-fugle, og en sjov lille gråspurve-agtig fugl med en "vifte som hale."
Det er lidt fantastisk hvad det kan lade sig gøre st flytte på en lastbil hernede......


Vel fremme ved hotellet vil vi lige slappe lidt af, sende en hilsen til jer og hygge lidt, før vi går en tur ned i byen og skal selv finde aftensmad, det ser ikke ud til at blive nogen svær opgave.
Hvis der er nogen der har lyst ville det være rigtig hyggeligt at blive opdateret lidt hjemmefra.
Knus Erik og Inge