fredag den 25. februar 2011

Torsdag den 24. februar 2011

Torsdag den 24. februar 2011
Så er det godmorgen til en temmelig kold morgen, ca 6 gr, så det var godt der var varme i bilen ellers ved jeg ikke, om vi havde vovet os ud af dynerne.
Turen i dag går fra Queenstown over Cromwell derpå øst over til Haast og så nordpå til Franz Josef Glacier.
Endnu en imponerende tur, træt af at høre ordet imponerende, tja, men jeg kan ikke finde andet.
De første mange kilometer gik med at "holde sig fast på vejen", jeg har aldrig set så mange hårnålesving på en GPS, og det blev ikke bedre af at kigge ud af vinduet. Næste del af turen var vejene "gemt" nede mellem bjergene.
Efter en lille visit i Wanaka på deres museum tilminde om de soldater der i fly var skudt ned under 2. verdenskrig, kørte vi videre til et fint lille vandfald.

Efter at have nået Haast var vegetationen store skove af bregner i kilometervis. Bregnerne var flere meter høje. I landstykket mellem det Tasmanske hav og bjergkæden Southern Alps falder 5-6 METER regn årligt, så der er ufatteligt frodigt.
Efter et lille kig ud på det Tasmanske Hav ved Knights Point gik turen stik nord langs havet, med endnu flere hårnålesving.

Næste stop var ved Fox Glacier, en gletcher man kan komme næste tæt på. Det tog en travetur på 1time 30 min ialt at besøge den. Dette område er totalt ubeskriveligt fantastisk og igen umuligt at fotografere "så det giver mening", men jeg har prøvet alligevel, og jeg tror de mener at man skal blive op stien.



Nu er vi kommet til campingpladsen efter 9 1/2 på farten, så nu gør det godt at sidde stille lidt.
Alt går efter planen her, og så vidt vi kan se på New Zealands TV er der ro i undergrunden i Christchurch, dog mangles der stadig mange at redde ud af bygningerne. Området hvor vi skal være inden afrejsen søndag morgen er ubeskadiget og i funktion.
Dejligt at høre lidt hjemmefra, det hygger vi os med.
Knus og hygge - Inge og Erik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar