Så får vi også set New Zealand i regnvejr. Regnen begyndte kl 05 i morges, og da vi står op kl 8 plask-regner det, og der står vand i græsset. Termometeret viser 14 gr. Nå på med regnjakken, i dag skal vi køre op til Milford Sound, som er en del af New Zealands største nationalpark Fiordland på 1,2 mil. hektarer. Det er en ubeskrivelig tur på 120 km hver vej mellem mageløse klipper, brusende floder og frodig vegetation. Det er lidt svært at se da den øverste halvdel af alt gemmer sig i skyerne, men pyt den nederste del er alligevel nok til at vi ustandselig siger: "Se der"
Overalt fosser der vandfald ned af klipperne som er totalt lodrette, og de samles i rivedende floder, ubeskriveligt flot, og helt umuligt at fotograferer i det regnvejr. Jeg har dog aldirg oplevet at skulle medbringe badehåndklæde for at tage billeder ud af et bilvindue på klem.
Situationen sættes lidt i relief, da det eneste fornøjede individ vi mødte på parkeringspladsen var en and..... den så ud til at nyde at have behagelig våde fødder....
Inden det sidste stykke op skulle vi igennem Homer Tunnel på 1240 m hugget ud af masive klipper påbegyndt i 1935 af 5 mand med hakker og trillebør. Tunnelen blev færdig i 1954, og havde da kostet 3 menneskeliv.
Efter at have indtaget vores medbragte sandwich i bilen, et sted hvor vi kunne kigge lidt ud mellem regndråberne, begyndte vi nedklatringen. Så kunne vi se det hele fra den anden side.....
Kl 15, da vi næsten var nede holdt det op med at regne og temperaturen sted 6 gr., og solen tittede frem.
Vel tilbage på campingpladsen er det tid til lidt eftrmiddagshygge.
Knus til alle Inge og Erik.
Det var dog formidable og i regnvejr. Det var nok synd, men man får da en klar fornemmelse. Ellers er Inges beskrivelser så klarer som når Gunnar Nu-Hansen kommenterede en fodboldslandskamp mod svenskerne. Her er edt stadig vinter - 16 i AAlborg i nat. Men der er håb forude. Også at i måske bringer foråret med tilbage. Og hvad nu? Nu går det den anden vej?
SvarSletFortsat god tur
Hejsa I to Campister :o)
SvarSletDet er altså hyggeligt, at vi kan følge med i hvad i oplever. Men som også Eddi siger, så kán det jo snart heller ikke beskrives meget bedre :o) Og en super dagbog I har til gemmerne når i kommer hjem.
Så er I godt hulvejs på turen nu, syntes allerede at I har været væk i en evighed.
Olivia spørg tit til jer, kan ikke helt forstå, at I skal være væk så længe.
Det er ikke fordi, vi har så meget spændene at berette om, det er også som om det blegner lidt ved siden at jeres beretninger.
Men vi har det alle godt. Både Thomas og jeg har travlt på arbejde de her uger, men har dog alligevel fundet tid, til et lille kultureelt besøg på kunstmuseet i Randers, hvor der var en udstilling "Det tabte land" af Poul Anker Bech's malerier. Super fede malerier, I skulle næsten prøv lige at google ham. Vi var lidt spændt på, om der var noget for ungerne, men de tog det i stiv arm. Det hittede dog lidt mere, da vi gjorde stop på Burger King på vej hjem :o)
Kan I nu fortsat hygge jer.
Vi savner jer Knus Jane
Phillip er forresten nu helt stoppt med at kravle og få sutflaske inden han skal sove, store dreng.